Historie
Everten
Rebekka af Fanø
Rebekka blev afleveret fra
skibsbygmester Christoffersens værft i Nordby i 1921 for
fragtsejlads i Vadehavet - primært mellem Esbjerg og Fanø.
Skibsfører Jes Nielsen Madsen
samt en dreng sejlede med laster som foder, brændsel og
byggematerialer. Everten fortsatte sejlads for familien frem til
1938, hvorefter Rebekka blev overtaget af skibsfører Herman
Heinerik Hansen, Hillerød, for 2.500 kr.
De næste 54 år, hvor skibet
var langt væk fra Fanø, havde det arbejdsopgaver som
stenfiskeri, dykkerarbejde og lystsejlads. Flere forsøg på
ombygning og restaurering resulterede i forfald, og Rebekka henlå
derefter fra sidst i 80erne som vrag i Københavns Sydhavn.
Dette erfarede
man på Fanø, og der blev dannet en gruppe af Fanø-boere, som
for indsamlede midler og megen velvillig bistand fik
transporteret everten tilbage til det oprindelige hjemsted.
Efterfølgende stiftedes
foreningen "Everten Rebekka af Fanø". Den første
opgave bestod i at indsamle økonomiske midler til en
gennemgribende restaurering med det formål at genoplive
skibsbygning på Fanø, der skulle finde sted på den gamle værftsgrund
i Nordby. Restaureringen blev udført i samråd med og hjælp
fra skibsbevaringsfondet for at sikre Rebekkas identitet, omend
kun nogle få spanter og bundstokke var intakte. Skibstømrerne
Laust Nørgaard og Niels "Fuhr" Harborg blev kaldt til
øen for at klare restaurering af skroget, mens foreningens egen
skare af håndværkere og andet godtfolk forestod resten af
arbejdet. Det meget omfattende, men relativt hurtigt udførte
projekt med at bringe Rebekka på sund køl igen har kun været
muligt som følge af en stor opbakning fra fonde, firmaer og
privatpersoner samt offentlige instanser.
Restaureringen blev påbegyndt
i 1994, og everten indledte første sejlsæson i 1996. Rebekka
fremstår nu som et fuldt sejldygtigt træskib med
apteringsforhold, rig og motorkraft, som gør det muligt at
sejle med everten i det farvandsområde, som den er "født"
til. Efterhånden blev der problemer med den gamle motor, og ved
hjælp af velvillige bidrag fra sponsorer, samt foreningens
egenkapital, blev der i 2003 installeret en ny motor.
En række medlemmer med minimum yachtskippercertifikat er
siden 1996 blevet trænet til at fungere som skippere på
everten.
Rebekka er en stor evert i
forhold til andre everten med en bruttotonnage (nybygning) på
12 tons i forhold til gennemsnittet på 8 til 10 tons. Rebekka
blev fra værft rigget som evertgalease (2 master), hvilket er
usædvanligt for everter. Endvidere er hun "født" med
hjælpemotor.
Længde: 14,92 meter
Bredde: 4,75 meter
Dybgang lastet ca. 1,48 meter.
Bruttotonnage 16,1
En evert -
havets hestevogn - har flad bund, som med den beskedne dybgang gør
den velegnet til at sejle i vadehavsområder med manglende
havneforhold. Everten blev sejlet op til lavvandede områder ved
flodtid med efterfølgende losning/lastning ved ebbetid.
Hestevogne blev til dette formål kørt ud til den grundstødte
evert.
Den ringe dybgang medfører
stor afdrift for sejl, hvorfor everter var udstyrede med sidesværd.
Den erfarne evertskipper udnyttede altid strøm og vind og lå
gerne til ankers, når disse var stærkt imod. Kompas og søkort
blev sjældent brugt. Ved hjælp af pejlestage kunne
evertskipperne, der havde et indgående kendskab til
bundforhold, bringe skibet frem til bestemmelsesstedet i selv tæt
tåge. I klart vejr anvendtes landemærker som kirker, høje træer
og gårde.
Everten er arkæologisk sporet
mere end 1000 år tilbage, men er først nævnt i skriftlige
kilder fra 1200-årene. Everten var den absolut mest dominerende
skibstype i Vadehavet i 1700-tallet samt en del af 1800-tallet.
|
